Kære læser
I 1998 blev min mand bidt af en lille skovflåt. Hvad er det? tænkte han og kradsede den lille bitte flåt af. Som tiden gik blev han mere og mere syg, uden at skænke skovflåten en tanke og efter 2 måneder var han så syg af lammelser, brystsmerter, koncentrationsbesvær, indre uro, "osteklokke" fornemmelse og influenzasymptomer af indlæggelse var påkrævet. Neuroborreliose lød dommen - pga. et skovflåt bid!
I dag er han stort set rask, men det har krævet 7 års omlægning af vores liv - hvor frygt for helbredet og fremtiden har været en stor del af hverdagen. Vi er blevet klogere og rigere på livet på mange måder, men ingen hemmelighed skal være, at vi heller ville ha´ været "oplevelsen" foruden.
Der er mange mennesker som har været eller er i sammen situation som os. Nogle af dem har valgt at fortælle deres historie offentligt, så andre kan se hvordan de har tacklet det at blive ramt af en flåtbåren infektion. Jeg håber at I finder trøst, hjælp, oplysninger og lidt opmuntring. God læselyst.
Annette Andersen,
Skovflaaten.dk
Links til artikler:
Følgende sider er relateret til denne artikel:-
Bidt af en gal skovflåt (Tekster)
-
Bidt til et bedre liv (Tekster)
-
Et lille bid ændrede vores liv (Tekster)
-
Skovflåten ændrede mit liv (Tekster)
-
Bidt af skovflåt på rejse til Nepal (Tekster)
-
Jeg tog kampen op (Tekster)
-
Smerterne holdt mig vågen døgnet rundt (Tekster)