Danmarks første flåtsafari

Danmarks første flåtsafari blev afholdt den 9. juni med stor succes. Desværre var der ikke mange af vores medlemmer der deltog, men vi håber at se flere af jer på vores fremtidige arrangementer. For dem der ikke deltog er her en kort resume af dagens begivenheder som strakte sig over 2 1/2 time og blev afsluttet med øl, vand og sandwich.
Flåtsafariens turguide Lektor, Per Moestrup Jensen fra Kongelig Veterinær og Landbohøjskole, modtager deltagerne i en skovlysning midt i Kongelunden. På jorden ligger et nyskudt rådyr, som er fuld af flåter og rundt om i skovbunden er der glas fyldt med flåter i forskellige stadier, så man kan se de små blodsugende mider helt tæt på.
Halvvejs inde i foredraget, sender Per M. Jensen, 4 løber klædt i hvide joggingdragter, af sted på en løbetur gennem skoven. Imens viser han hvordan man ”flagger” – dvs. at fører et hvidt lagen hen over skovbunden for at opfange flåterne. Deltagerne bliver delt i 2 hold og efter lidt instrukser går de rundt mellem hinanden og ”flagger”. Da løberne kommer tilbage kan man se de små flåter på deres bukseben.
Der har været mange flere på, men de falder hurtigt af igen, fortæller næstformand Andreas Slot-Henriksen. Eksperimentet illustrerer godt, hvor mange flåter der rent faktisk ”hopper” på et menneske som er på tur igennem skoven, men samtidig viser det også at lange hvide bukser er en effektiv beklædning når man skal afsløre flåter på ”afveje”.
|
 |
Tilbage på NaturCentret på Vestamager, holdt Dr. Rolf Gustafson, medical director, foredrag om flåtbårne sygdomme. Alvoren bliver understreget da infektionerne Borrelia, Ehrlichia, Ricketticia og TBE blev gennemgået. Symptomer som influenza, hovedpine, koncentrationsbesvær, muskel- og ledsmerter, hukommelsesbesvær, depression, brystsmerter, blev givet som forklaring på en evt. flåtbåren infektionen. Rolf Gustafson fortalte også lidt om behandlingsmuligheder, testmetoder og muligheden for vaccination imod TBE. Per M. Jensen sluttede af med et kort oplæg om flåtens biologi som var med til at danne den røde tråd igennem hele dagens flåtsafari.
Efter 2 ½ time med konstante indtryk slutter Danmarks første flåtsafari. Der var ingen løvebrøl eller farlige næsehorn, men vi mødte danmarks farligste dyr og alligevel havde vi en hyggelig og lærerrig dag. Tak til vores sponsorer fordi de bakkede op om arrangementet og tak til vores fordragsholdere som var med til at gøre dagen til et spændende og informativt indslag om et alvorligt emne.
Arrangementet blev omtalt i TV2Lorry om aftenen, se indslaget her:
http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=09-06-2005&cID=1&vId=244290´
Husk det handler om at skabe respekt for skovflåten ikke frygt