Borreliosens historie
Borreliosis kaldes også for Lyme-disease efter det sted i USA, hvor man første opdagede lidelsen. På en måde blev lidelsen allerede beskrevet i 1909 da den svenske læde Dr. Arvid Afzelius, for det Svenske Dermatologiske Selskab (en klub for hudlæger), demonstrerede patienter med rødlige udslet som ofte optrådte efter bid af skovflåter. Dr. Arvid Afzelius vidste imidlertid ikke, at det var nogle bestemte bakterier fra skovflåtens tarm, der forårsagede sygdom.
 |
|
Her ses en forstørret bakterie: Borrelia Burgdoferi |
I 1975 kontaktede nogle husmødre fra området Lyme County, Connecticut i USA de offentlige sundhedsmyndigheder. Man havde i det lille samfund på kun 5000 mennesker haft 11 tilfælde af en ellers meget sjælden forkommen ledegigt. Mange af patienterne havde et par uger før haft samme slags rødlige udslet som Dr. Arvid Afzelius beskrev i 1909.
I 1977 påvidste Dr. Willy Burgdofer de borreliabakterier, som var årsag til sygdommene. Man vaglte derfor at kalde bakterien: Borrelia burgdoferi.
Borreliose i Danmark
Hvert år rammes ca. 3000-4000 mennesker af forskellige former for borreliose. Borreliose kan hos mennesker give hud-, nerve-, hjerte- og gigt/ledlidelser. Ofte forekommer det typiske røde hududslet, som efterhånden kan brede sig meget. Man bør da straks søge læge. Senere kan forekomme influenzalignende symptomer. I Danmark rammes hvert år omkring 125 mennesker af den alvorlige neuroborreliose, hvor også nervebaner lammes. Ledborreliose forekommer meget hyppigt i USA, men forholdsvis sjældent i Europa. Dette skyldes sandsynligvis at borreliosetyperne i USA er lidt anderledes end de europæriske varianter