Symptomer for flåtbårne infektioner er mangeartede og individuelle. Da der ofte er tale om blandingsinfektioner, er det svært at holde de enkelte sygdomsbilleder adskilte.
I visse tilfælde opstår der et rødt, rundt udslet - et såkaldt Erythema Migrans (EM) - omkring bidestedet. Dette udslet kan være fra blot nogle få cm i diameter til at fylde hele kroppen! Ganske sjældent får man ikke blot et men flere Erythema Migrans spredt ud over hele kroppen. Hvor Erythema Migrans er et sikkert tegn på, at der er tale om en infektion med borrelia, gælder det modsatte ikke. Altså, selvom man ikke har fået noget udslet, kan man godt være smittet alligevel.
Følgende symptomliste er langt fra komplet og kun ment til at give et fingerpeg.
Uspecifikke symptomer
Vedvarende "influenza"
Ekstrem træthed
Fryse-svedeture evt. feber
Muskel- og ledsmerter
Smerter i hænder og fødder
Sløret syn / dobbeltsyn
Hovedpine
Føleforstyrrelser - brændene og sovende fornemmelser
Lammelser
Refleks-forstyrelser
Lys- og lydfølsomhed
Svimmelhed
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Manglende orienteringsevne
"Osteklokke"-fornemmelse / hjernetåge
Ændret søvnmønster
Ændret menstruationscyklus
Forstyrret hjerterytme
- og for borrelia specielt Erythema Migrans
Alvorlige betændelsestilstande kan også ses i forbindelse med Borreliose, TBE el.lign:
Meningitis
Hjernebetændelse (Encephalitis)
Hertebetændelse (Carditis)
Ledbetændelse, ofte i store led (Akut arthritis)
Leverbetændelse (Hepatitis)
Karbetændelse (Vasculitus) = dårlig blodomløb
Bemærk!!!
Mange af symptomerne kan skyldes andet end lige netop flåtbårne infektioner. Virus og andre parasitter samt tungmetaller og skimmelsvamper etc. kan også forårsage mange af de samme symptomer.
Vaskulitis i alle størrelser fra 'kanppenålestik' til større blødninger. Det kan ses ved mange infektioner, men det 'hæmoragiske' udslet ér særligt karakteristisk hos folk, der er inficeret med Rickettsia. |
Bacillær Angiomatose, en betændelse der spreder sig centralt langs en vene, ofte ledsaget af 'bylder' og betændte kirtler. Dette symptom ses hyppigst hos folk, der er inficeret med Bartonella. |
Acrodermatitis Chronica Artrophicans kronisk hudbetændelse forårsaget af borreliose. |