Bidt af en gal skovflåt
skrevet af Dan Hansen
Denne artikel har tidl. været bragt i Ny viden • Marts 2003

Hver fjerde fynske skovflåt er inficeret med en ny og næsten ukendt bakterie, viser ny undersøgelse.

De fleste af os har haft den tæt inde på livet og kender og frygter dens bid, der kan medføre lammelser og hjerteproblemer og i værste fald være dødelige. Og nu ser det ud til, at der er endnu større grund til at undgå skoveflåtens spidse tænder. Foreløbige resultater fra et Ph.D.-projekt ved Klinisk Mikrobiologi, Syddansk Universitet, viser nemlig, at hver fjerde skovflåt er inficeret med en ny og næsten ukendt bakterie – Ehrlichia-bakterien.

Det farlige ved en Ehrlichia-infektion er at den er ukendt for de fleste læger. Hvert år bliver 30.000 – 40.000 danskere rutinemæssigt undersøgt for den velkendte Borrelia-bakterie – som findes i omkring hver tiende skovflåt – Når de kommer til lægen med udslæt og influenzalignende symptomer. Men når patienter kommer med hovedpine, træthed, muskelsmerter og feber, forbinder lægerne det ikke med Ehrlichia, simpelthen fordi de ikke kender infektionen. Og det gør det ikke lettere, at man ikke får udslet ved en Ehrlichia-infektion, fortæller forskerstuderende Sigurdur Skarphédinsson.

En skræmmende faktor ved Ehrlichia-infektionen er, at den angriber de hvide blodlegemer og svækker immunforsvaret. De fleste danner ganske vist antistoffer og kommer på toppen igen efter en uges tid med flåtfeber, som Sigurdur Skarphédinsson har døbt den. Men nogle vil få følgesygdomme som lungebetændelse og lignende, som lægerne igen ikke forbinder med et flåtbid. Og det kan i sidste ende få fatale konsekvenser. Samtidig har en pilotundersøgelse på flåter indsamlet på Fyn og i Jylland vist, at flåterne ikke alene var inficerede med Borrelia- og Ehrlichia-bakterien.

Mange af dem indeholdt også bakterierne Bartonella og Rickettsia helvetica, der er blevet sat i forbindelse med pludselige dødsfald hos svenske eliteorienteringsløbere. Sigurdur Skarphédinsson understreger dog, at betydningen af disse bakterier i Danmark endnu er uklar. – Men der er ingen tvivl om, at vi indtil nu kun har set toppen af isbjerget. Vi har nok flere flåtbårne sygdomme i Danmark, end vi går og tror, fortæller Sigurdur Skarphédinsson.

Blod, sved og varme
Der ligger et imponerende stykke dataindsamlingsarbejde bag forskningsprojektet. Sigurdur Skarphédinsson har selv været ude og indsamle 6000 skovflåter fra otte forskellige naturområder på Fyn. Desuden har han gennem 2 ½ år jævnligt taget blod- og svedprøver og målt kropsvarmetemperaturer på 140 orienteringsløbere, som også har svaret på spørgeskemaer og sendt ham de skovflåter, der har bidt dem.

Disse data skal blandt andet svare på, hvorfor nogle bliver bidt, mens andre går helt fri af den lille blodsugers effektive kæber, og om flåter fra visse områder og med visse infektioner er mere aggressive end andre. Og selv om de langt fra er færdigbearbejdet, har Sigurdur Skarphédinsson allerede gjort en række interessante observationer. Eksempelvis har det vist sig at syv ud af ti af orienteringsløberne bliver bidt 1-10 gange årligt. Samtidig bliver to ud af ti aldrig bidt, mens en ud af 10 bliver bidt 10-100 gange på et år.

– Hvordan kan det være? Skyldes det at nogle sved- eller blodtyper holder flåten væk?, spørger Sigurdur Skarphédinsson der også har konstateret, at mens mange børn bliver syge af en Borrelia-infektioner, så er de tilsyneladende immune overfor Ehrlichia-bakterien - medmindre de altså slet ikke bliver bidt af flåter med Ehrlichia.

Risikovurdering
Sammenfattet med at der er kommet 15 gange så mange flåter i de danske skove gennem de sidste 20 år, kan disse foreløbige resultater virke noget skræmmende. Alligevel understreger Sigurdur Skarphédinsson, at han på ingen måde ønsker at ændre på danskernes vane med at tilbringe årligt 65 timer i naturen. Der er ingen grund til panik. Det handler om at lære skovflåten bedre at kende. Derfor ønsker jeg på kort sigt at lave en risikovurdering, der kan fortælle hvor og hvornår, der er størst risiko for flåtbid, der medfører sygdom.

Samtidig håber jeg, at resultaterne kan føre til en mere målrettet behandling og forebyggelse af infektioner, blandt andet ved at se på, hvilke antistoffer i mennesker der gør, at nogle bliver bidt af flåten, mens andre går fri, fortæller Sigurdur Skarphédinsson. Den islandske læge, der også har en biologiuddannelse bag sig, har dog også mere langsigtede mål. Håbet er at opbygge et egentligt dansk center for flåt-forskning i Odense.