Skovflaaten.dk Skovflåter Infektioner Sundhed Husdyr Diverse Presse
 

Borreliosens tre stadier
skrevet af Andreas Slot-Henriksen

Det er alm. anderkendt, at borreliose har tre stadier. Disse tre stadier forløber som følgende:

Erythema MigransStadium 1 (3-30 dage) :
Erythema migrans breder sig fra det sted, hvor skovflåten har bidt. Erythemaet er skarpt, landkortagtigt afgrænset, og efterhånden optræder central opklaring. Udslettet kan være cm. - meter stort og der kan være smerte omkring bidstedet og lette influenzasymptomer.

Stadium 2 (uger efter) :
Migrerende muskel- og led smerter, feber (kropstemperaturen kan også være nedsat i forhold til den normale temperatur), kulderystelser og træthed (lignende influenza).

Neuroborelliose optræder i 15% af serologisk sikre borrelia infektioner (hyppigste komplikationer i DK). Symptomerne er smertefulde meningoradiculitis med differentialdiagnosen herpes zoster.

Ledaffektion, i form af lyme artritis (ledbetændelse) i store led, ses også hos danske patienter, men er dog mere udbredt hos nordamerikanske patienter.

Symptomerne starter ofte (langt fra altid) med smerter i ryggen, typisk mellem skulderbladene og i nakken - eller med en kraftig influenza-lignende start.

Man kan få nervelammelser - typisk af ansigtsnerverne. En sådan lammelse vil typisk kommer en til fire uger efter, at smerterne i ryggen er begyndt.

Borreliose kan i visse tilfælde give hjertebetændelse med symptomer på hjerterytmeforstyrrelser, svimmelhed og i meget sjældne tilfælde, hjertesvigt.

Borreliose kan også (ligesom TBE) give hjernehindebetændelse (meningitis) med feber, hovedpine og stivhed i nakken.

Neuroborreliose kræver omgående behandling, ofte under indlæggelse.

Stadium 3 (efter måneder):
Acrodermatitis Chronica AtrophicansSes hos 50-60% kroniske neurologiske symptomer som radikulære smerter, dysæstesi (nedsat følsomhed), nedsat hukommelse og søvnforstyrrelser m.m. Der kan tillige ses hudsymptomer i form af acrodermatitis chronica atrophicans.

Neuroborreliose kan desværre i få tilfælde blive varig med en langsomt fremadskridende ødelæggelse af bla. nervesystemet. Det kan munde ud i lammelser, hørenedsættelse og udvikling afdemens.



Følgende sider er relateret til denne artikel:
- Borreliosens historie (Tekster)
- Symptomer (Tekster)
- Hjæææælp - jeg er blevet bidt. (Tekster)


Støt foreningens arbejde - meld dig ind allerede i dag.

WebDesign by Style-IT